Kurv
0
Sundhed

Temadag: Resiliens At klare sig godt på trods

Ved psykolog, ph.d. Ida Skytte Jakobsen

Vi mennesker leder ofte efter den afgørende forklaring på, hvorfor nogle klarer sig godt, mens andre får det svært. Er det generne, opvæksten, traumet eller tilfældighederne? Men hvad nu, hvis menneskers livsforløb ikke skal forklares på den måde?

Denne eftermiddag inviteres kursisterne med ind i den forskningsmæssige rejse, der har gjort resiliens til et betydningsfuldt perspektiv på menneskelig udvikling. Resiliensforskningen har bidraget til at identificere en række beskyttende faktorer, men dens vigtigste bidrag er måske, at den har ændret vores forståelse af udvikling og udfordret forestillingen om, at menneskers liv kan forklares ud fra én afgørende årsag.

Vi ved i dag – med solid forskningsmæssig dokumentation – at gode og stabile relationer, mulighed for læring, oplevelser af mestring, følelsesmæssig regulering og tilhørsforhold ofte understøtter menneskers muligheder for fortsat at forme deres liv efter mødet med modgang. Samtidig ved vi, at deres betydning afhænger af, hvordan de spiller sammen med hinanden, med menneskets biologiske forudsætninger og med den konkrete kontekst. Resiliens er derfor ikke et løfte om, at mennesker eller samfund kan modstå enhver belastning. Det er et perspektiv, der hjælper os med at forstå, hvordan mennesker kan leve videre og finde nye veje, når livet forandrer sig. Men viden bliver først for alvor værdifuld, når den hjælper os til at handle anderledes.

Med afsæt i Resiliensguiden – om at arbejde med håb, resiliens og relationer (2025) præsenteres en enkel model, der omsætter resiliensforskningens indsigter til praksis. Modellen bygger på den viden, vi i dag har om, hvad der beskytter mennesker, og hvordan vi kan skabe betingelser, der styrker deres muligheder for fortsat at forme deres liv.

Resiliens er ikke kun et perspektiv til at forstå mennesker med. Det er også et perspektiv, vi kan handle ud fra. Derfor bliver det relationelle møde forelæsningens omdrejningspunkt. Ikke fordi relationer alene forklarer menneskers livsforløb, men fordi måden, vi møder mennesker på, kan åbne eller lukke muligheder for læring, mestring, tilhørsforhold og håb.

Temadagen henvender sig til alle, der ønsker en forskningsbaseret og praksisnær forståelse af, hvordan vi kan styrke menneskers muligheder for at klare sig godt på trods.

Ida Skytte Jakobsen er psykolog ved Dansk Center for Resiliens.

Temadag: Resiliens

Holdinfo

Hold: 1433

Startdato: lørdag d. 6. februar 2027

Slutdato: lørdag d. 6. februar 2027

Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:15

Varighed: 1 lørdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
lørdag d. 6. februar 2027 Kl. 12:15 - 16:15

Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)

Pris: Kr. 360,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.