Kurv
0
Tro og eksistens

Buddhismen som asiatisk religion og verdensreligion

Ved ph.d. Søren Christian Lassen

For 2.500 år siden prædikede Buddha en ny religion i Nordindien. Hans prædiken voksede ud af den indiske tankegang, men blev til en verdensreligion, der i dag tæller over en halv milliard tilhængere. Buddhismen har blomstret i store dele af Asien og haft en væsentlig betydning som kulturfaktor. I nyere tid er religionen udbredt over hele verden, også i Danmark, og dens idéer og praksis sætter stadig spor i den moderne kultur, blandt andet som grundlag for den populære terapiform mindfulness.

Men hvem var Buddha, hvordan blev hans lære til en verdensreligion, og hvad kendetegner buddhismen i dag? Dens idéer appellerer til mange, men kan samtidig være svære at forstå. Gennem sin lange historie har buddhismen udviklet en række indbyrdes forskellige traditioner, der dog alle kan spores tilbage til Buddhas indsigt og prædiken i det 6. århundrede f.v.t.

Vi giver et indblik i buddhismens mangfoldighed. Vi ser på dens historie, centrale begreber og retninger, og på de ritualer, kunstformer og forestillinger, der har formet religionen gennem tiden. Vi ser også nærmere på, hvordan buddhistiske idéer fortsat spiller en rolle i moderne liv og kultur, også uden for traditionelle buddhistiske kredse.

  1. Buddhalegenden og Buddhas lære
  2. Munkevæsenet og theravada-traditionen
  3. Mahayana, bodhisattvaer og tomhed
  4. Buddhismen som verdensreligion og dansk religion

Holdinfo

Hold: 1312

Startdato: tirsdag d. 15. september 2026

Slutdato: tirsdag d. 6. oktober 2026

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 4 tirsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
tirsdag d. 15. september 2026 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
tirsdag d. 22. september 2026 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
tirsdag d. 29. september 2026 Kl. 18:15 - 20:00
4. undervisningsgang
tirsdag d. 6. oktober 2026 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: C.F. Hansen, 1. sal (indgang via gården)

Pris: Kr. 560,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.