Ved ph.d. Kasper Lysemose

Hvad forbinder en fundamental-ontolog som Martin Heidegger, en bioetiker som Hans Jonas og en politisk teoretiker som Hannah Arendt? Det overraskende svar er en af kristendommens største kirkefædre, Aurelius Augustin.

I begyndelsen af 1920’erne havde Heidegger holdt forelæsninger om Det religiøse livs fænomenologi (1921) og beskæftiget sig indgående med Paulus og Augustin. Nogle år senere skrev to af hans mest opvakte elever deres første afhandlinger: Hannah Arendt om Kærlighedsbegrebet hos Augustin (1929) og Hans Jonas om Augustin og det paulinske frihedsproblem (1930).

Men hvorfor var de tre tænkere så fascinerede af Augustin? Hvad fandt de hos ham? Og kan man allerede her se de veje aftegnet, som skulle bestemme deres videre – og ganske forskellige – filosofiske færd? Bliv klogere på Heidegger, Jonas og Arendt, når vi fokuserer på en tidlig, men meget formativ periode for tre af det 20. århundredes mest toneangivende tænkere.

Heidegger, Jonas og Arendt om Augustin Tre tænkere, ét emne