- Forside >
- Program >
- Tro og eksistens >
- 1311
Hvad kan vi lære af Løgstrup og Kierkegaard i en AI-tid?
Ved sognepræst og ph.d. Simon Nøddebo Balle og lektor, ph.d. Søren Larsen, KU
Over to forelæsninger dykker vi ned i forholdet mellem AI og eksistensfilosofi. Hvad ville de to store danske filosoffer Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup mon sige om det moderne samfunds stigende brug af kunstig intelligens? Hvad kan vi bruge deres tanker og perspektiver til i en AI-tid?
Vores forhold til kunstig intelligens bliver i stigende grad personliggjort. Mange lader AI-agenter varetage roller, som ellers altid er blevet udfyldt af mennesker, som kolleger, kammerater eller kærester. Dermed befolkes vores fælles tilværelse af en slags pseudo-personer, hvis moralske status vi ikke helt kan placere. Og hvis adfærd er designet til at trække i vores empatiske impulser. Det efterlader os med en helt ny etisk situation, med et helt nyt ’DU’, som udfordrer vores sociale normer og moralske intuitioner. Men truer det også menneskets særstatus? Og undergraver det medmenneskets værdi og plads i vores liv? Spørgsmålene er mange – og ved disse to forelæsninger undersøger vi, om der skulle være hjælp at hente hos K.E. Løgstrup og Søren Kierkegaard.
Løgstrup var netop en mester i at analysere og afsløre de mellemmenneskelige moralske intuitioner og fænomener, der i dag udspiller sig mellem menneske og maskine. Derfor undersøger vi i første forelæsning hans kongstanker om det indesluttede og selvkredsende menneske og de suveræne livsytringer, hvis opgave det er at befri mennesket fra dets indesluttethed. Og sætter det i forhold til AI.
I anden lektion udforsker vi, hvordan Søren Kierkegaard opfatter den personlige henvendelse, mødet med et DU. Og hvorvidt DU’et som i Kierkegaards univers rummer både medmennesket og den religiøse instans overhovedet kan anvendes overfor en chatbot.
Holdinfo
Hold: 1311
Startdato: mandag d. 8. marts 2027
Slutdato: mandag d. 15. marts 2027
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 2 mandage
Alle undervisningsgange
mandag d. 8. marts 2027 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 15. marts 2027 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 320,-