Inuit Nunaat Grønlandsk inuit-kultur, mytologi og religion

Ved post.doc., ph.d. Asta Mønsted, KU, cand.mag. Dagmar Holm Grønlykke og cand.mag. Rune Engelbreth Larsen

En inuit-shaman – eller rettere en angakkoq – skulle efter sigende have svaret Knud Rasmussen på spørgsmålet om, hvad de troede på: ”Vi tror ikke, vi frygter”. En anden beretter, at det først var på grund af den gennemgribende glæde og latter, landskabet indgød ham, at han endelig blev angakkoq. Det moderne trosbegreb giver kun begrænset mening i en kultur, der lever i et tæt og gensidigt forhold til naturen. Her handler det ikke om abstrakt tro, men om erfaring, relation og balance. Landskabet og bopladsens ånder – levende som døde – skænker overflod og kan tage den igen, hvis tabuer brydes eller balancer forskydes. Frygt er ikke panik, men en disciplineret og kreativ livsform, tæt forbundet med overlevelse og glæde.

Vi belyser den inuitiske kultur, mytologi og religion fra tre vinkler:

1. Inuits bopladser. Fra vinterbostedets tørvehytter til sommerens nomadiske teltpladser i det arktiske landskab. Vi ser på boligtradition og materiel kultur som udtryk for inuitisk kosmologi.
2. Inuitisk mytologi. En mundtlig tradition, der er overleveret fra familie til familie og boplads til boplads, og som delvist er bevaret gennem nedskrivninger. Vi undersøger udvalgte myter og spørger, hvordan de kan kaste lys over inuitisk livsforståelse, også i en moderne kontekst.
3. Den inuitiske angakkoq. Vi ser på både de tværkulturelle træk ved shamanisme og de særlige grønlandske traditioner og kommer nærmere den animistiske åndeverden, som angakkoqen specialiserer sig i at navigere rundt i.