Tro og eksistens

Kierkegaard: Om tro, håb og kærlighed

Ved ph.d. Kasper Lysemose

Til antikkens fire kardinaldyder føjede kristendommen tre teologiske dyder: tro, håb og kærlighed - og kaldte herefter hedningenes dyder for “glimrende laster”. De nye dyder var nemlig ikke bare en tilføjelse, men en fundamental ny forståelse af dydsbegrebet: Menneskets dydighed lå ikke længere i egen formåen, men i hin enkeltes forhold til Gud. Men hvordan forholder mennesket sig egentlig til Gud gennem tro, håb og kærlighed?

Søren Kierkegaard besvarede dette helt centrale spørgsmål for kristen teologi. I denne række ser vi nærmere på, hvordan troen hos Kierkegaard ophæver de etiske bånd mellem mennesker, hvordan håbet kan opstå midt i håbløsheden, og hvordan kærligheden kan være en barmhjertig gerning, selvom den - i modsætning til de antikke dyder - intet formår at gøre.