Menneskets lange vej til visdom

Ved cand.theol. Jakob Brønnum

Mennesket har altid søgt visdom. Men opfattelsen af, hvad visdom er, har ændret sig med tiden, ikke så lidt endda. For mens Sokrates, Epikur og Seneca messede ”kend dig selv!” og gav forskellige bud på, hvordan man så gjorde dét, handlede visdom for middelaldermystikerne om at bruge livet på at forberede sig grundigt på døden. I oplysningstiden delte Kant, Rousseau, Goethe og Voltaire flittigt nye indsigter, mens vi i dag kæmper med de mange nedarvede idealer. For hvad er egentlig visdom for det moderne menneske? Og er Hawking, Dawkins, Jordan B. Peterson eller Svend Brinkmann tidens vise mænd?

Kom med, når vi over fire gange på én weekend undersøger visdommens skiftende idealer og læser uddrag fra de oprindelige tekster.

1. Antikkens visdom. Fra Sokrates og Epikur til Cicero, Seneca og Marcus Aurelius
2. Visdom i middelalderen. Memento Mori og mystikerne Hildegard af Bingen, Thomas à Kempis - og et udblik til Bunyans pilgrimme
3. Den ny indsigt og encyklopædiens opkomst. Fra Kant og Rousseau til Goethe og Voltaire
4. Hvad er visdom i dag? Det står nok mellem Hawking og Dawkins, Jung, Jordan B. Petersson og Svend Brinkmann