- Forside >
- Program >
- Tro og eksistens >
- 1326
Temadag: Thor i 1000 år Guden, mennesket og superhelten
Ved lektor, ph.d. Uffe Schjødt, AU
Vi tror alle, at vi kender guden Thor. Men hvert århundrede har haft sin egen forestilling om, hvem han er. I dag kender de fleste ham som Odins søn, vikingernes mægtige tordengud fra myterne. Men sandheden om Thor er langt mere kompleks og overraskende. Myterne er eksempelvis skrevet af kristne forfattere længe efter vikingetiden, og de forbinder slet ikke Thor med torden. I første forelæsning gennemgås udviklingen af Thor frem til og med 1700-tallet.
Mange siger, at vores forhold til nordisk mytologi i virkeligheden stammer fra nationalromantikken i 1800-tallet. Det var Oehlenschläger, som opfandt begrebet Asatro, og for Grundtvig symboliserede Thor Nordens handlekraft. Men sagen er mere kompleks. I Tyskland mente man, at guderne i virkeligheden var tyske. Og det at gå med Thorshammeren om halsen og at mødes til solhvervsblót er nyere traditioner. I dag tænker mange på Thor som superhelten fra Marvel eller som den rødskæggede tyksak fra Valhalla-tegneserien. I anden forelæsning gennemgås Thors udviklinger helt frem til i dag.
Uffe Schjødt er lektor ved Institut for Kultur og Samfund, Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Uffe er desuden forfatter til bogen Thor i 1000 år (Gads Forlag, 2026) som forelæsningen er baseret på.
Holdinfo
Hold: 1326
Startdato: søndag d. 4. april 2027
Slutdato: søndag d. 4. april 2027
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:15
Varighed: 1 søndag
Alle undervisningsgange
søndag d. 4. april 2027 Kl. 12:15 - 16:15
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 360,-