Vi har lukket for henvendelser i receptionen og på telefonen i uge 42. Vi åbner igen mandag d. 21/10 kl. 12.00
Kurv
0

Anders Lundt Hansen

Anders Lundt Hansen

Baggrund

”Hvad nu hvis noget af det er sandt?” Sådan kan jeg huske, jeg tænkte som barn, da jeg første gang hørte de drabelige sagn fra gamle dage, med Roar og Helge, Gorm den Gamle og Sigurd Fafnersbane.

Heldigvis fik jeg senere chancen for at læse historie, og som cand.mag. fra Københavns Universitet kan jeg nu fortælle, at ja: noget af det er sandt. Men kun noget af det. Og jeg elsker at være fortidsdetektiv og snuse rundt mellem spor og kilder, for at komme tættere på fortidens virkelighed.

I dag er jeg forfatter, foredragsholder og skribent og arbejder især med den tidligste middelalder. Det er den periode, hvor de store brikker blev lagt på plads til den verden, vi lever i nu.

Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet?

Publikum! Det er altid rart at være sammen med nysgerrige og videbegærlige folk.

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?

Jo mere jeg læser i kataloget, jo mere ivrig bliver jeg efter at gå til det hele, stort set. Jeg ville gerne høre nogle af de andre historikere, som er meget dygtige. Men man har jo også brug for at udvide sin horisont, så jeg ville også gerne høre om hjernen, om tarmen eller om rummet.

Det er en luksus at kunne sidde og suge til sig af den viden, som en specialist har brugt hele sit liv på at samle sammen.

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.