Vi har lukket for henvendelser i receptionen og på telefonen i uge 42. Vi åbner igen mandag d. 21/10 kl. 12.00
Kurv
0

Janus Møller Jensen

Janus Møller Jensen

Baggrund:
Jeg er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet med speciale i middelalderens og især korstogenes historie. Jeg er ph.d. fra Syddansk Universitet med afhandlingen Denmark and the Crusades, 1400-1650. PÅ den baggrund modtog jeg Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris i 2006 og arbejde som forsker ved Syddansk Universitet indtil 2009. Siden har jeg været leder i museumsverdenen, først som afdelingsleder ved Østfyns Museer/Nyborg Slot, direktør på Koldinghus og siden 2020 som direktør for Dansk Jødisk Museum.


Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?
Jeg har undervist på Folkeuniversitet og formidlet historie på alle niveauer i mere end 20 år.


Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet?
Historien findes kun, hvis den bliver fortalt. Og det bedste er at formidle den til et entusiastisk og interesseret publikum. På Folkeuniversitet møder man altid mennesker, der ønsker at få ny viden og nye perspektiver på historien. Det er derfor altid levende, dynamisk og berigende at undervise på Folkeuniversitetet.


Hvem er dine kursister typisk?
Det er typisk mennesker med en appetit på ny viden i en større kulturhistorisk sammenhæng.

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?
Først og fremmest alt, der handlede om korstog, men i bund og grund det meste, der kunne vække min interesse og udfordre min (manglende) viden inden for en bred ramme af kulturhistoriske emner. Mit fokus ville dog helt klart lande på middelalderens historie og dansk jødisk historie.

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.