Vi har lukket for henvendelser i receptionen og på telefonen i uge 42. Vi åbner igen mandag d. 21/10 kl. 12.00
Kurv
0

Mette Gregersen

Mette Gregersen

Baggrund:

Cand.phil. (ægyptologi)

Jeg er læreruddannet; men efter en rejse til Ægypten i 1985 begyndte jeg på ægyptologistudiet på Københavns Universitet sideløbende med min ansættelse som lærer og er cand.phil. i ægyptologi. Jeg har ledet en del rejser til Ægypten som guide for både Albatros og Dansk Ægyptologisk Selskab til Cairo, Luxor, Aswan og Nassersøen. Fra 1995 til 2018 har jeg været omviser på Glyptoteket på skoleomvisninger og søndagsomvisninger. Jeg er næstformand i Dansk Ægyptologisk Selskab og har skrevet artikler i foreningens tidsskrift, Papyrus, såvel som artikler i bøger og bidrag til et festskrift.

Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?

Jeg har undervist på Folkeuniversitetet siden 1997.

Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet? 

Jeg underviser på flere forløb og ofte har vi fornøjelsen af en stor gruppe, som har været trofaste deltagere i mange år. Heldigvis kommer der også løbende nye deltagere. Det betyder, at der hver gang skal findes på nye emner, hvilket er en god udfordring for en selv; men det bedste er dog at få lov til at formidle det fag, som man brænder for til videbegærlige mennesker, som gerne vil lære mere.

Hvem er dine kursister typisk?

De fleste af mine kursister er pensionister, men der er også en del yngre mennesker på holdene. Mange har en relativ stor viden om emnet.

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?

Jeg er meget interesseret i Antikken, i kunst og astronomi, og der har været mulighed for at følge kurser fra nogle af disse fagområder indimellem.

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.