Kurv
0

Michael Linden-Vørnle

Michael Linden-Vørnle

Baggrund:


Astrofysiker cand.scient. (1995) og ph.d. (2000) fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Jeg arbejder som astrofysiker og chefkonsulent ved Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space). Her har jeg gennem mange år været involveret i det europæiske rumagenturs mission Planck, der fra 2009 til 2012 lavede de til dato mest detaljerede og følsomme målinger af eftergløden fra universets fødsel – det såkaldte big bang.

Jeg er leder af DTU Space DroneCenter, der koordinerer og faciliterer forskning i og anvendelse af droner og droneteknologi. I det regi undersøger jeg bl.a., hvordan satellitter og ubemandede systemer (droner) kan anvendes til bedre overvågning og kommunikation i Arktis.

Jeg er også engageret i det tværfaglige forskningsområde astrobiologi, der handler om at afdække, hvordan liv opstår, og om det er udbredt i universet. Jeg er særligt interesseret i muligheden for kontakt med intelligente civilisationer.

Netop nu arbejder jeg desuden på opbygningen af et tværfagligt forskningscenter på DTU Space med fokus på rumsikkerhed (Space Safety), der grundlæggende handler om håndtering af trusler fra rummet som f.eks. solstorme eller kometer, der kan ramme vores planet.

 

Citater fra evaluering:

- "Michael Linden-Vørnle er en fantastisk formidler, og gør svært stof meget forståeligt. Samtidig er han dejlig humoristisk"

- "Michael Linden-Vørnle er en fremragende foredragsholder; en af mine favoritter. Han har stor interesse inden for rumfart, som han formidler på en måde, som gør det meget interessant. Ham kan man bare høre på i timevis"

- "Glimrende forelæsning med særdeles flot billedmateriale"

- "Rigtig god formidler, en af de bedste jeg har oplevet"

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.