Kurv
0

Poul Grooss

Baggrund:
Nok en lidt atypisk baggrund. Jeg er uddannet som søofficer og efter min pensionering ansat som militærhistoriker på Forsvarsakademiet, specielt med henblik på at beskæftige mig med Den anden Verdenskrig, Den kolde Krig samt Ruslands og Sovjetunionens historie.

Jeg har været skibschef under Den kolde Krig, lærer på Forsvarsakademiet i strategi og operationer, ansat mange år i Forsvarets Efterretningstjeneste med ansvar for formidling af den politiske, økonomiske, tekniske og militære situation i verdens brændpunkter, forsvarsattaché i London og rejseleder på militærhistoriske ture til blandt andet Stalingrad, Moskva, Sankt Petersborg, Helsinki, Østpreussen, Normandiet, Pearl Harbor og Hiroshima.

Som rejseleder deltog jeg i genbegravelsen af enkekejserinde Dagmar i Sankt Petersborg i 2006 og siden da har jeg gennemført ca. 10 ture for danske turister til Sankt Petersborg og omegn for at vise de kejserlige boliger frem. Jeg har også beskæftiget sig med kejserindens opvækst i Danmark og hendes senere tilværelse i Danmark som enkekejserinde efter den russiske revolution i 1917.


Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?
I de sidste ca. 20 år har jeg holdt en del foredrag på Folkeuniversitetet rundt om i landet, heraf mange i København. Emner: Militærhistorie, maritim historie samt Ruslands og Sovjetunionens historie.


Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet?
Der er normalt tale om et veloplagt og interesseret publikum, som har betalt for at få noget at vide, og foredragsholderens udfordring ligger i at kunne levere stoffet, så det virker både inspirerende og forståeligt, således at deltagerne selv føler, at deltagelsen har været både tiden og pengene værd. Den efterfølgende spørgetid er ofte meget vigtig for såvel elever som lærer.


Hvem er dine kursister typisk?
Størsteparten er mænd, og mange har med årene fået lidt mere tid til fordybelse. Det er folk, som gerne vil vide mere og have en sammenhæng i historieforståelsen.


Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?
Primært noget om historie, geografi, gerne om opdagelsesrejser og opbygningen af de moderne samfund.

Poul Grooss

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.