- Forside >
- Om Folkeuniversitetet >
- Tilknyttede komitéer >
- Programforslag
Programforslag
Hver komité beslutter, hvilke hold den ønsker at oprette for det kommende semester. Som udgangspunkt afholdes arrangementer, der geografisk finder sted indenfor en komités naturlige udbredelsesområde i regi af komitéen. Såfremt afdelingen modtager forslag fra lokale arrangører, om at afdelingen skal stå som udbyder af et arrangement i komitéens naturlige aktivitetsområde, drøftes sagen nærmere med komitéens kontaktperson.
Prisen for de enkelte forelæsninger og kurser fastsættes af komitéen selv.
Programforslag indsendes via programskemaet, hvor den aktuelle deadline også kan ses. Det er vigtigt, at alle oplysninger i skemaet er udfyldt. Forslag, der fremsendes efter fristen, kan ikke komme med i det trykte program, men kan godt komme ind i systemet og annonceres på hjemmesiden.
Katalogteksten indgår ikke i det trykte katalog, men de kan ses på hjemmesiden. Når programskemaet udfyldes, skal du derfor huske at udfylde feltet Katalogtekst.
Herefter sker der en formel kvalitetssikring af forslagets indhold og lærerens kvalifikationer i relation til retningslinjer for folkeuniversitetsvirksomheden. Det er programredaktøren, der foretager denne kvalitetssikring.
Herefter oprettes holdene i Folkeuniversitetet i Københavns kursusadministrationssystem, så de senere kommer med i det trykte katalog og frem her på hjemmesiden med mulighed for tilmelding via denne.