Kurv
0
Filosofi og idéhistorie

Det begynder med os Bioetik og menneskets forhold til de andre dyr på planeten

Ved ph.d. Mickey Gjerris

Vi ved godt, at dyr er følende væsener, der kan opleve både lidelse og glæde, og som har behov for at udfolde deres naturlige adfærd. På den anden side har vi nogle ønsker, som dyrene skal opfylde – der ofte forringer deres livskvalitet.

Men kan vi etisk forsvare det, som vi udsætter dyrene for? Er de kun redskaber til at nå vores egne mål – eller er de væsener, der stiller et etisk krav til os om at tage vare på dem? Og kan vi forsvare vores mange måder at bruge dem på som produktionsdyr, forsøgsdyr, familiedyr, jagtdyr mm, hvis vi for alvor anerkender dem som væsener, vi står i et etisk forhold til?

Når kyllinger vokser så hurtigt, at deres ben ikke længere kan bære dem, når søer fikseres i stålbøjler og når hunde avles, så de ikke kan trække vejret ordentligt, bliver det tydeligt, at vi står i et dilemma. Vi er fanget mellem vores lyst til billige fødevarer og vores ønske om at tage hensyn til dyrene. Ønsket om en nuttet, snøvlende hund i hjemmet og dyrets mulighed for at have et godt liv.

I bogen Dyrenes Bog – Det begynder med os (Politikens Forlag, 2025) undersøger Mickey Gjerris, hvordan de dyr, som vi omgiver os med i hverdagen, både i hjemmet, i naturen, på tallerkenen, i medicinskabet og i underholdningsindustrien, har det og diskuterer spændingen mellem det, som vi gør og det, som vi burde gøre.

Mennesket har magten over dyrene – gennem teknologi, videnskab og kultur. Men magt er ikke en ret til at udnytte. Det er et ansvar, der kræver, at vi ser konsekvenserne af vores valg i øjnene. I foredraget inviteres tilhørerne til at undersøge deres egne grænser og værdier og svarer på spørgsmålet: Hvem ønsker vi at være i vores relation til de dyr, vi deler verden med?

Københavns Folkeuniversitet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Københavns Folkeuniversitet og efter afholdelse sender Københavns Folkeuniversitet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.

Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse.

Det begynder med os
Foto: Thomas Rønn

Holdinfo

Hold: 1209

Startdato: søndag d. 8. marts 2026

Slutdato: søndag d. 8. marts 2026

Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:00

Varighed: 1 søndag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
søndag d. 8. marts 2026 Kl. 12:15 - 16:00

Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indg via porten til gården)

Pris: Kr. 280,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.