Krigens og kærlighedens magt Handling, politik og historie hos Arendt og Kondylis

Ved ph.d. Troels Thorborg Andersen

Magt er et ord med et dårligt ry, men ikke desto mindre er magt en uomgængelig bestanddel af alle menneskelige relationer. Den græskfødte filosof Panajotis Kondylis (1943-1998), der i disse år er ved at blive genopdaget inden for den akademiske filosofi, er en af det 20. århundredes skarpeste magttænkere, og hans tanker og analyser er et værdifuldt værktøj til at forstå den verden vi befinder os i i dag.

Kondylis forudså allerede i de tidlige 1990ere, hvor alle ellers troede på ”historiens ende”, en tilbagevenden af autokratiske ideologier. Nøglen til dette historiske forsyn er Kondylis’ knivskarpe forståelse af magtens dynamik.

Hannah Arendt (1906-1975) anerkendte også magtens centrale betydning i menneskets liv. Men hvor Kondylis’ magtbegreb kan grænse til kynisme, betonede Arendt i hovedværket Menneskets vilkår ”verdenskærligheden” (amor mundi) som den største og stærkeste magt. Hvor Kondylis’ magtbegreb hjælper os til at forstå, hvorfor geopolitik ender i krig, kan Arendts magtbegreb (måske) bruges til at redde Jorden fra klimakatastrofen.

I løbet af denne weekend skal vi se nærmere på de to filosoffers forståelse af magt samt de konkrete politiske handlingsmuligheder, deres teorier kan omsættes til. Der vil desuden blive inddraget enkelte filosofihistoriske paralleller til andre magttænkere som f.eks. Carl Schmitt og Bruno Latour.

Program for hver af dagene

12.15-14.00: Forelæsning inkl. kort pause
14.00-14.30: Pause
14.30-16.15: Forelæsning inkl. kort pause