Sekretariatet har åbent for telefonisk og personlig henvendelse mandag og onsdag kl. 12-15
Kurv
0
Historie

Forelæsning og filmvisning: Sporene fra Columbus

Ved lektor, ph.d. Jan Gustafsson, KU

Den spanske ’opdagelse’ og erobring af Den Nye Verden for 500 år siden trækker lange tråde frem i tiden og er stadig heftigt omdiskuteret i mange latinamerikanske lande i dag. Den spanske gejstlige Bartolomé de las Casas (1484-1566) er en central figur i debatten: For nogle står han som et lysende eksempel på fremsynethed og humanistisk etik, og som for andre er endnu en side af den europæiske kolonialisme.

Filmen Også regnen (También la lluvia, 2010) belyser grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem fortid og nutid gennem en fortælling om undertrykkelse og ressourcekamp i Bolivia omkring år 2000 og et filmhold, der forsøger at dokumentere begivenhederne. Denne historie væves sammen med las Casas, der blev kendt for sit forsvar af den oprindelige befolkning og sin nådesløse kritik af de spanske erobreres fremfærd.

Forelæsningen vil se kritisk på den europæiske erobring og kolonisering af Den Nye Verden og de skismaer og debatter der var omkring de spanske erobreres handlinger. Og vi skal se, hvordan der kan trækkes linjer fra det tidlige 1500-tal til i dag og mellem de konkrete historiske begivenheder og vores etiske holdninger.

Arrangeret i samarbejde med Cinemateket. Prisen indbefatter forelæsning, sandwich, kaffe samt biografbillet.

Program:

10.15-12.00: Forelæsning

12.00-13.00: Sandwich fra Restaurant SULT

13.00: Visning af También la lluvia

Forelæsning og filmvisning: Sporene fra Columbus
Foto fra filmen 'También la lluvia'

Holdinfo

Hold: 1029

Startdato: onsdag d. 5. november 2025

Slutdato: onsdag d. 5. november 2025

Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:45

Varighed: 1 onsdag, 10.15-12.00 forelæsning, 12.00-13.00 sandwich, 13.00-14.45 filmvisning

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
onsdag d. 5. november 2025 Kl. 10:15 - 14:45

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K

Tilmelding fra 2/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.