Monumenter Møbleringen af København - monumenter og statuer i fortid og nutid

Ved ph.d.-stipendiat Ida Hornung Havgaard, KU og museumsinspektør, ph.d. Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum

Hvorfor har København de monumenter, statuer, springvand mm. som den har og hvilke historier ligger gemt i bestræbelserne på at udsmykke byen? Over to forelæsninger stiller vi skarpt på bevæggrundene bag opstillingen af størstedelen af de københavnske monumenter og vi dykker ned i et helt særligt og overraskende tilfælde af en udsmykning, der fortæller en større historie om byen.

1. Fra Guld til Glemsel og tilbage igen (IHH)

I 2021 blev en farverig gruppe af gipsskulpturer genfundet på niende sal i Københavns Rådhus’ tårn, gemt bag en skillevæg og under et tykt lag støv. 

Skulpturerne blev skabt til at udsmykke en storslået midlertidig æresport på Højbro Plads i maj 1892. Efterfølgende blev de dog ikke kasseret, men fik et uventet langt og komplekst liv. Undervejs blev ikke kun deres udseende ændret, men også deres betydning, som følge af flytninger, restaureringer og ikke mindst hundredvis af graffiti. Vi dykker dybt ned i dette fascinerende eksempel på et glemt, men genopdaget københavnsk monument.

Forelæsningen tager udgangspunkt i det igangværende projekt Fra Guld til Glemsel og tilbage igen, der er en del af forskningsprojektet Moving Monuments på Københavns Universitet.

2. Københavns monumentalisering ca. 1870-1930 (JIP)

De fleste af Københavns mange statuer på pladser, gader og ikke mindst i parkerne, blev opstillet i årtierne omkring år 1900. Det var en fælleseuropæisk tendens, hvor storbyerne og især hovedstæderne spejlede sig i hinanden og så det som en uomgængelig del af den moderne metropol at genopfinde antikkens skulpturtraditioner. Man udsmykkede de nye metropoler med monumenter, statuer og springvand, ikke blot af æstetiske grunde, men også som led i dannelsen og ’forædlingen’ af byens borgere.

Den praktiske gennemførelse af skulpturprogrammerne gav anledning til både tekniske, byplanmæssige og ikke mindst ideologiske kampe, der udspillede sig i gadeplanet, men også i tidens medier og litteratur.