Franciska Clausen Den oversete avantgardist

Ved museumsinspektør, ph.d. Jens Tang Kristensen, Museum Sønderjylland

Den danske maler Franciska Clausen (1899-1986) nød stor anerkendelse fra den europæiske samtidskunstscene. I Danmark blev hun først rigtig anerkendt i 1950’erne, men hvem var hun? Denne række præsenterer – bl.a. ud fra hendes efterladte breve – hendes liv og værk fra de tidlige studier hos toneangivende avantgardister i Tyskland og Frankrig, til hun sent i livet ernærede sig som portrætkunstner i Aabenraa.

I dag betegnes hun som en af dansk billedkunsts avantgardistiske pionerer, men hun var først og fremmest en international kunstner, som i sine formative år i 1920’erne befandt sig på afstand af landet.

Rækkens tre forelæsninger kommer ind på:

1. Franciska Clausens opvækst og den privatundervisning hun modtog i sin ungdom hos Jacob Nöbbe i Flensborg og Walter Püttner i München. Med afsæt i privatarkivet af efterladte breve ser vi på, hvordan undervisningen i portrætkunsten muliggjorde, at hun senere kunne overleve som kunstner.
2. Efter et ophold hos Sigurd Wandel på kunstakademiet i København begav Clausen sig i 1921 tilbage til Tyskland, hvor hun fik undervisning af ekspressionisten Hans Hofmann. I Berlin var hun i nogle få måneder i ”de brølende 20’ere” elev hos konstruktivisten Lazló Moholy-Nagy og senere hos kubisten Alexander Arcipencko og i Paris hos Fernand Léger. Vi ser på Clausens billeder fra mellemkrigstidens Berlin og Paris.
3. Efter sin hjemkomst til Danmark i 1932 forsøgte Clausen at slå igennem på den danske kunstscene. Under krigen ernærede hun sig primært som portrætkunstner, og først i slutningen af 1950’erne begyndte hun at modtage en vis anerkendelse fra de danske kunst- og kulturinstitutioner. Vi ser på, hvorfor Franciska Clausen har fået stjernestatus i dag, og hvad vi kan lære af hendes liv og kunst.