Kurv
0
Kunst, arkitektur og design

P.V.Jensen-Klint og Grundtvigs kirke

Ved prorektor, professor, ph.d. Thomas Bo Jensen, Arkitektskolen Aarhus

Da konkurrencen om et mindesmærke for N.F.S. Grundtvig blev udskrevet i foråret 1913, kastede ingeniøren, arkitekten og multikunstneren P.V. Jensen-Klint sig over den med glubende appetit. Nu opstod omsider muligheden for at virkeliggøre den drøm han havde gået rundt med i årtier: At bygge noget helt ekstraordinært, der kunne minde danskerne om deres egen bygningskulturs forbindelse til lerjorden, og om landsbykirkernes karakteristiske silhuetter ud over det ganske land.

Forelæsningen udfolder Jensen-Klints visioner, der bygger bro imellem tekniske, kunstneriske og åndelige dimensioner i en hidtil uset grad i Danmark. Indledningsvist ser vi på P.V. Jensen-Klint som menneske og kunstner, og giver eksempler på nogle af hans øvrige værker, der leder frem imod Grundtvigs Kirke. Forelæsningens anden del koncentrerer sig om Grundtvigs Kirke som vision og konkret bygningsmonument, skabt af 5 millioner gule mursten.

Thomas Bo Jensen er professor og prorektor ved Arkitektskolen Aarhus. Han har udgivet monografier om P.V. Jensen-Klint, Per Kirkeby og Inger og Johannes Exner, foruden en lang række andre skrifter om arkitekturhistoriske emner, som regel med omdrejningspunkt i hans passion for murerhåndværkets historie og tektonik. Thomas Bo Jensen sidder desuden i Akademiets Jury og i Det Særlige Bygningssyn, der rådgiver Kulturministeren vedr. bygningsfredninger.

P.V.Jensen-Klint og Grundtvigs kirke

Holdinfo

Hold: 1861

Startdato: torsdag d. 8. oktober 2026

Slutdato: torsdag d. 8. oktober 2026

Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00

Varighed: 1 tordag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
torsdag d. 8. oktober 2026 Kl. 16:15 - 18:00

Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Scherfig, 1.sal (indgang via gården)

Pris: Kr. 200,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.