- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1870
Kunst, arkitektur og design
Slow art på SMK (B)
Ved mag.art. Helene Lykke Evers
Vil du gerne fordybe dig mere i kunstens verden? Nyder du at gå på kunstmuseum? Så tag med på fem omvisninger i Danmarks ældste og største kunstsamling – Statens Museum for Kunst. Du får hver gang en introduktion til få, nøje håndplukkede kunstværker, kunstneren bag værkerne og den kunsthistoriske kontekst. Samtidig lærer du også vores nationale kunstsamling bedre at kende. Nogle af de temaer vi kommer til at berøre, er naturgengivelser i kunstens verden, former og farver, krop og køn, teknik, materiale og æstetik.
Vigtigst er dog, at vi hver gang tager os god tid, når vi nærstuderer 2-3 kunstværker fra forskellige perioder, der tematisk er forbundne. Vi bruger vores øjne, kropslige forståelse, øvrige sanser, tanker og fantasi, når vi undersøger kunstnerens teknik og materialevalg, værkets udtryk og symbolik og museets kuratering.
Kom med på opdagelse i kunstens verden på Statens Museum for Kunst, når vi kommer ned i tempo og dykker ind i kunstens farverige og finurlige univers.
Entré til SMK er ikke inkluderet i prisen.
Holdinfo
Hold: 1870
Startdato: fredag d. 5. april 2024
Slutdato: fredag d. 10. maj 2024
Tidspunkt: Kl. 11:30 - 12:59
Varighed: 5 fredage, ikke d. 19/4
Alle undervisningsgange
fredag d. 5. april 2024 Kl. 11:30 - 12:59
fredag d. 12. april 2024 Kl. 11:30 - 12:59
fredag d. 26. april 2024 Kl. 11:30 - 12:59
fredag d. 3. maj 2024 Kl. 11:30 - 12:59
fredag d. 10. maj 2024 Kl. 11:30 - 12:59
Sted: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 Kbh. K
Læs mere om
Helene Lykke Evers