Ved lektor, ph.d. Pernille Hermann, Aarhus Universitet
Det er en saga blot, siger vi om det, der går i glemmebogen. Men det gør sagaernes blodige krigere og nådesløse kvinder ikke frivilligt. De har tilkæmpet sig en plads i verdenslitteraturen, og selvom de ikke i samme grad som tidligere genfortælles ved et knitrende ildsted, læses de stadig af nye generationer. Pernille Hermann fortæller om sagaen som en helt unik litterær genre fra middelalderen og om dens form og indhold og funktion i samfundet. Dagen vil også handle om fortællingernes lange og varierede efterliv, og om hvordan sagaerne har betydning for en dansk selvforståelse.
Pernille Hermann er lektor og litteraturforsker på Aarhus Universitet. Hun forsker i nordisk litteraturhistorie og har speciale indenfor sagaer og norrøn litteratur.

Holdinfo
Hold: 1726
Startdato: lørdag d. 15. november 2025
Slutdato: lørdag d. 15. november 2025
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:00
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 15. november 2025 Kl. 12:15 - 16:00
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Lokale: Meta (opgang K, st.)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10