- Forside >
- Program >
- Litteratur og sprog >
- 1714
Litteratur og sprog
Etel Adnan Kvinder i krig og eksil
Ved cand.mag. Ditte Marie Nesdam-Madsen
Den libanesisk-amerikanske forfatter Etel Adnan ville være blevet 100 år i år, og det markerer vi med denne forelæsning om hendes forfatterskab, der er præget af kolonistyre, borgerkrig og livslang eksil, og i høj grad er aktuelt med de usikre tilstande i både Europa og Mellemøsten. Litterat og oversætter Ditte Nesdam-Madsen introducerer forfatterskabet og tager udgangspunkt i, hvordan Adnan skildrer kvinders liv i krig, på flugt og i eksil.
Forfatterskabet er inspireret af Adnans eget liv fra barndommen i 1920'ernes Beirut under det franske kolonistyre, oplevelserne under en lang og grusom borgerkrig i hjemlandet til hendes livslange eksil i Frankrig og USA. I 1970’erne vendte Adnan tilbage til Libanon for en kort periode og oplevede her begyndelsen af den libanesiske borgerkrig, som hun har beskrevet i to af hendes bøger, der udkom på dansk i 2024: Sitt Marie-Rose om den syriske nødhjælpsarbejder Marie-Rose Boulus, der blev arresteret og tortureret af en kristen milits for sit engagement i de palæstinensiske lejre og Den arabiske apokalypse, en digtsuite over belejringen af flygtningelejren Tell al-Zaatar. Begge bøger behandler tematikker som krig, vold og sprog – og sætter fokus på kvindernes særlige udsathed i krigen.

Holdinfo
Hold: 1714
Startdato: torsdag d. 27. november 2025
Slutdato: torsdag d. 27. november 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 torsdag
Alle undervisningsgange
torsdag d. 27. november 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Lokale: Svend (opgang L, st.)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10