- Forside >
- Program >
- Litteratur og sprog >
- 1702
Kend dine klassikere: Shakespeare
Ved ekstern forsker, dr.phil. Helene Grøn, KU
Mød en af litteraturhistoriens mest indflydelsesrige stemmer i denne forelæsning om William Shakespeares forfatterskab. Med udgangspunkt i udvalgte scener og figurer ser vi på, hvordan Shakespeare formede det moderne teater og skabte mennesketyper, vi fortsat kan spejle os i. Vi følger sporene fra den elizabethanske scene til i dag, og undersøger, hvorfor tragedierne og komedierne bliver ved med at blive genfortolket: Hvad er det i konflikterne, i poesien og i blikket for menneskets modsætninger, der gør værkerne så uudtømmelige?
Hvad skal der egentlig til for, at et værk får betegnelsen ’klassiker’? Hvilke litterære kvaliteter lever værkerne op til, hvordan skriver de sig ind i verdenslitteraturen og hvordan bliver de til værker, som litteraturhistorien står på skuldrene af? Verdenslitteraturen er spækket med indflydelsesrige stemmer, og i en række enkeltstående forelæsninger kan du høre om nogle af de allerstørste. I efteråret kan du høre om realisten Jane Austen, fornyeren Johann Wolfgang Goethe og den store dramatiker William Shakespeare.
Holdinfo
Hold: 1702
Startdato: torsdag d. 8. oktober 2026
Slutdato: torsdag d. 8. oktober 2026
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 1 torsdag
Alle undervisningsgange
torsdag d. 8. oktober 2026 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indgang via gården)
Pris: Kr. 200,-
Se mere