Natten i romantikken Fra Oehlenschläger til Ingemann

Ved postdoc Markus Floris Christensen, Europa-Universität Flensburg

I Danmark har vi et billede af romantikken som en lidt sødladen og ufarlig guldalder, hvor hjorten går ved skovsøen, og digteren sværmer for naturen, sin elskede – og ikke mindst sig selv. Men romantikken har også en mere dyster natside, som i denne forelæsningsrække vil blive trukket frem i lyset.

I langt de fleste litteraturhistorier fra det 19. århundrede og frem til i dag beskrives den danske romantik som præget af harmoni og idyl indtil ca. 1830’erne, hvor en mere mørk understrømning bryder igennem. Her opstår der hos forfattere som Søren Kierkegaard, Emil Aarestrup og St.St. Blicher en interesse for de mere dunkle og disharmoniske sider af sjælelivet. Sådan har man traditionelt forstået bevægelserne i romantikken, og det er den opfattelse og inddeling af perioden, jeg gerne vil udfordre ved at trække nattemotivet frem og undersøge, hvad det indebærer for vores forståelse også af den tidlige romantiske tradition.

Når vi stiller skarpt på natten som scene for den romantiske digtning, bliver nogle erfaringer, tankefigurer og ledemotiver tydelige, som vi normalt ikke forbinder med perioden. Pludselig handler romantikken ikke kun om harmoni, idyl og naivitet – den handler også om disharmoni, dobbeltgængere, galskab, mord, incest og undergang.

Natten er scenen for det romantiske subjekts sjælelige spaltninger og solipsistiske selvrefleksion, men den er også en overgangsfase lastet med metafysisk potentialitet, da den har kapaciteten til at genskabe myten, historien og det helhedsorienterede selv- og omverdensforhold. Romantikkens natdyrkelse kalder på at blive genopvakt – dels i litteraturhistorien som en periode, der rummer andet og mere end idyl og harmoni, dels i den almene og kollektive bevidsthed som en periode, der giver os adgang til det indre og ydre mørke og dermed ruster os til at se potentialerne fremfor afgrundene i nattens mørke, i sjælens natside.

I denne forelæsningsrække bliver der kastet lys over, hvordan natten kommer til udtryk æstetisk og filosofisk i værker af Adam Oehlenschläger, Schack von Staffeldt, B.S. Ingemann og N.F.S. Grundtvig.