Otte danske kanoniserede forfattere Fra Holberg til Inger Christensen

Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, KU

Begrebet kanon er dynamisk og konfliktfyldt, fordi det på den ene side etablerer et kulturelt fællesskab, men samtidig begrænser feltet for, hvad der er værd at læse. I dette forløb sætter vi et kritisk blik på den nye litteraturkanon fra september 2025, og undersøger kanon som styringsredskab og pædagogisk paradoks – i spændingsfeltet mellem dannelse og ambitionen om at fremme læselyst. Forløbet undersøger, hvilke normative kriterier, der ligger til grund for den nyeste kanondannelse: Historiske prioriteringer, forestillinger om æstetisk kvalitet og kønsfordeling. Hensigten med forløbet er således at give deltagerne indsigt i kanonens rolle i uddannelsessystemet og i den offentlige debat samt skabe et grundlag for deltagernes reflekterede stillingtagen til forholdet mellem tradition, magt og læselyst.

Den nye litteraturkanon indeholder en liste med syv obligatoriske forfattere, som man skal tvangslæse på ungdomsuddannelserne i fremtiden. Vi indleder forløbet med en præsentation af kanonudvalgets arbejde. Hvilke perioder og genrer fremhæves? Hvilke æstetiske normer gøres til målestok? Hvordan afspejler kanon de kulturelle og kønsmæssige hierarkier?

Derefter ser vi nærmere på de enkelte forfattere. Vi læser Erasmus Montanus (1731) af Ludvig Holberg, der foregriber den moderne debatkultur, fortsætter med tre af verdenslitteraturens store forfattere; H.C. Andersen, hvor vi læser Fodrejse fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager i årene 1828 og 1829 (1829), Søren Kierkegaard, af hvem vi læser Forførerens Dagbog (1843) og Karen Blixen, hvor vi læser Den afrikanske farm (1937). Vi runder af med at læse Gift (1972) af Tove Ditlevsen og Sommerfugledalen (1990) af Inger Christensen. Undervejs i forløbet kommer vi til at diskutere kanonudvalgets beskrivelser af de enkelte forfattere i forhold til deltagernes personlige læseoplevelser af de udvalgte tekster.

Deltagerne skal anskaffe de nævnte tekster og kanonudvalgets rapport: Kanonudvalgets rapport 2025