Sekretariatet har åbent for telefonisk og personlig henvendelse mandag og onsdag kl. 12-15
Kurv
0
Litteratur og sprog

Thomas Mann Forfatteren og de to sjæle

Ved ph.d.-stipendiat Jonas M. Hoeck, Karlstads Universitet

Nobelprismodtageren Thomas Mann er en af det 20. århundredes vigtigste forfattere, både i tysk og international sammenhæng. Hans omfattende forfatterskab er præget af både det 20. århundredes to verdenskrige og de nye politiske og kunstneriske tendenser, som boblede frem med moderniteten og modernismen. 

I 2025 har Mann 150-års jubilæum, hvilket vi markerer med denne forelæsning ved litteraturhistoriker Jonas M. Hoeck, der fokuserer på Manns tidlige forfatterskab, som i høj grad er præget af tidens politiske og kulturelle konfliktpunkter. Vi følger Manns tidlige tankeunivers og fokuserer på værkerne Buddenbrooks (1901), Der Tod in Venedig (1912) og Der Zauberberg(1924) og inddrager tanker og idéer fra hans mange essays, taler og dagbogsnotater.

Mann havde en forestilling om at leve med to sjæle: Han følte både splittelse og sammensathed. Den opfattelse kæder Hoeck sammen med den nuværende udenrigspolitiske situation, hvor Vesten på mange måder synes at slås med nogle af de samme dilemmaer, som Mann skrev om i sin tid. Og selvom historien aldrig gentager sig én til én, kan Manns forfatterskab måske alligevel lære os at se på vor tids kriser og politiske og kulturelle splittelser på en ny måde.

Det er en fordel, hvis man på forhånd har orienteret sig i de tre værker, men det er ikke en nødvendighed.

Thomas Mann
Thomas Mann (1900)

Holdinfo

Hold: 1724

Startdato: tirsdag d. 25. november 2025

Slutdato: tirsdag d. 25. november 2025

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 1 tirsdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
tirsdag d. 25. november 2025 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K Lokale: Bernina-salen, 1. sal

Tilmelding fra 2/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.