- Forside >
- Program >
- Natur og univers >
- 1528
DTU's byggematerialelaboratorium: Besøg laboratoriet, hvor fremtidens beton udvikles (A)
Ved professor, dr.techn. Ole Mejlhede Jensen, DTU
Beton udgør 90% af volumenet af alle materialer anvendt i byggeriet, og derfor er det meget vigtigt, at det udvikles med optimale egenskaber, så det blandt andet er stærkt, holdbart og har mindst mulig miljøbelastning. Denne forskning kræver helt særlige faciliteter; Vi har 10 meter til loftet og store materialesiloer og betonblandere. Kom og se og hør om DTU’s byggematerialelaboratorium og moderne beton, der kan indeholde både hukommelsesmetal og kunstige vandmænd.
Program:
17:00-17:50: Indledende forelæsning i Bygning 130
17.50-18.00: Pause
18:00-18:45: Rundvisning i laboratoriet i Bygning 130
Find vej:
Vi mødes i foyeren i Bygning 130 (som vist på foto), bygningens hovedindgang skal benyttes fra Brovej (GPS 55.78966, 12.52666 – kan f.eks. indtastes i Google Maps).
Bilparkering: Benyt adgang til parkeringspladsområdet fra Knuth-Wintherfeldts Allé ud for Brovej (GPS 55.7901, 12.5241 – kan f.eks. indtastes i Google Maps). Bemærk at i bil har Knuth-Wintherfeldts Allé kun adgang fra Nordvej.
Holdinfo
Hold: 1528
Startdato: mandag d. 5. oktober 2026
Slutdato: mandag d. 5. oktober 2026
Tidspunkt: Kl. 17:00 - 18:45
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 5. oktober 2026 Kl. 17:00 - 18:45
Sted: DTU, Bygning 130, Brovej, 2800 Kgs. Lyngby Mødested: Foyeren
Pris: Kr. 240,-