- Forside >
- Program >
- Natur og univers >
- 1525
Kæmpebakteriofager Hvordan DNA lærte os, at virus ikke kun er små og simple
Ved lektor, ph.d. Patrick Munk, DTU
Hør, hvordan arbejdet med mikrobiom-data førte til den uforudsete opdagelse af mega-bakteriofager: Kæmpestore virus, der stjæler gener fra de levende, og som er normale og udbredte. En opdagelse, som ikke blot rykker ved vores opfattelse af, hvad virus er, men også udfordrer vores definition af biologisk liv.
Mikrobielle samfund, såkaldte mikrobiomer, er som en stor bunke blandede puslespilsbrikker. Nye DNA-baserede analysemetoder gjorde forskerne i stand til at samle brikkerne og frem tonede kæmpemotiver, der ikke lignede noget, vi havde set før.
Længe havde man troet, at virus er små og simple. Men ved at bruge de her DNA-baserede metoder, blev det tydeligt, at kæmpevirus ikke alene er helt normale og findes overalt – også i danske svin, men at de også stjæler gener fra de levende og udfordrer vores skelnen mellem det cellulære liv og simple genetiske parasitter.
Mikrobiologen Patrick Munk forsker i bakteriesamfund, såkaldte mikrobiomer. Det er for at forstå, hvordan stykker af DNA, der gør bakterier ekstra farlige og antibiotikaresistente, spreder sig globalt.
Københavns Folkeuniversitet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Københavns Folkeuniversitet og efter afholdelse sender Københavns Folkeuniversitet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget. Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse
Holdinfo
Hold: 1525
Startdato: torsdag d. 12. marts 2026
Slutdato: torsdag d. 12. marts 2026
Tidspunkt: Kl. 17:15 - 19:00
Varighed: 1 torsdag
Alle undervisningsgange
torsdag d. 12. marts 2026 Kl. 17:15 - 19:00
Sted: DTU, bygning 303A, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby Lokale: AUD 42, stuen
Pris: Kr. 200,-
Se mere