Kurv
0
Natur og univers

Mesozoikum - dyr, planter og geologi fra Jordens middelalder

Ved palæontolog og geolog, PhD Bent Lindow

Denne forelæsningsrække tager os tilbage Jordens middelalder – den geologiske æra Mesozoikum for mellem 252 og 66 millioner år siden. Mesozoikum begyndte med den værste masseuddøen i Jordens historie, der både udraderede 95% af planetens arter, men også udløste en bølge af evolutionær nyskabelse og mangfoldighed.

Perioden er alment kendt som ”dinosaurernes tidsalder”, men de var kun en af mange grupper, der fandtes i Mesozoikum. Mange af nutidens mest velkendte og succesfulde dyr og planter har deres oprindelse og rødder i denne æra: Strålefinnede fisk, anatomisk moderne hajer og rokker, krabber, hummere og rejer, frøer, skildpadder, pattedyr, krokodiller, firben, slanger og de allestedsnærværende blomsterplanter. Oceanernes faunaer og fødekæder blev afgørende ændret og endte med at svare til nutidens. For første gang vendte landdyr med rygrad tilbage til havet som hvaløgler og svaneøgler, mens flyveøglerne erobrede luftrummet.

Mesozoikum sluttede med endnu en masseuddøen, hvor kombinationen af enorme vulkanudbrud og et asteroidenedslag gjorde det af med måske 65% af klodens arter.

Vi skal høre om udviklingen af Jordens geografi og klima, herunder den gradvise opsplitning af superkontinentet Pangæa, om de første repræsentanter fra ovennævnte dyre-og plantegrupper, og deres indbyrdes påvirkning.

Mesozoikum - dyr, planter og geologi fra Jordens middelalder

Holdinfo

Hold: 1505

Startdato: mandag d. 19. oktober 2026

Slutdato: mandag d. 16. november 2026

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 5 mandag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 19. oktober 2026 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
mandag d. 26. oktober 2026 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
mandag d. 2. november 2026 Kl. 18:15 - 20:00
4. undervisningsgang
mandag d. 9. november 2026 Kl. 18:15 - 20:00
5. undervisningsgang
mandag d. 16. november 2026 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indgang via gården)

Pris: Kr. 700,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.