- Forside >
- Program >
- Natur og univers >
- 1519
Natur og univers
Nordlys (A) Kulturen og fysikken bag de dansende farver
Ved ph.d.-stipendiat Elloise Jensen Fangel-Lloyd, DTU
Nordlys har fascineret mennesket de sidste årtusinder og floreret i vores mytologier i vikingetiden og romerriget såvel som det gamle Babylon. Vi vil til denne forelæsning tale om nogle af de historiske fortolkninger af nordlyset og deres fællestræk samt kort om nordlys i dansk kunst.
Vi vil se på den bagvedliggende fysik på et tilgængeligt niveau og solens virkning på jordens atmosfære og magnetfelt. Derefter hvorfor aurora forekommer visse steder og tider, samt hvordan de forskellige farver skabes. Forelæsningen kommer ind på ét af de instrumenter, forskerne bruger til at observere nordlyset fra rummet, ASIM, som er et dansk-ledet projekt, og hvordan nordlys-dataen bruges i den nyeste forskning. Afslutningsvis kommer vi ind på, hvordan man kan øge sandsynligheden for at se nordlys herhjemme, hvilket man bl.a. kan ved hjælp af hjælpsomme online-redskaber.

Holdinfo
Hold: 1519
Startdato: onsdag d. 10. december 2025
Slutdato: onsdag d. 10. december 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 onsdag
Alle undervisningsgange
onsdag d. 10. december 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5B, 1353 Kbh. K Lokale: 2.0.63 (bygning 2, opgang D)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10Se mere