Ved astrofotograf, ph.d. Sune Hermit
Hvad består Universet af? Hvor langt er der til de nærmeste galakser? Hvordan opstod de tunge grundstoffer, som Solsystemet, planeter – og mennesker – består af? Og hvem opdagede egentlig Dark Matter?
Fælles for disse epokegørende opdagelser, som har ændret fundamentalt ved vores forståelse af Universet, er, at de er gjort af kvinder. Kvinder, som ofte ikke fik anerkendelse for deres opdagelser, og som måtte tage til takke med lave stillinger som assistenter for mandlige astronomer. Og endda se deres chefer tage æren for deres opdagelser.
Navne som Cecelia Payne-Gaposchin, Henrietta Leavitt og Margaret Burbidge burde være kendte på lige fod med Bohr, Oppenheimer og Einstein.
Forelæsningerne vil tage os bredt rundt i astronomien og er rigt illustreret af forelæserens egne spektakulære astrofotos. Vægten i forelæsningerne er primært på astronomien, men også de vanskelige vilkår kvinder havde inden for naturvidenskaben dengang, vil blive berørt.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse

Holdinfo
Hold: 1518
Startdato: tirsdag d. 11. november 2025
Slutdato: tirsdag d. 18. november 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 2 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 11. november 2025 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 18. november 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.49 (bygning 23, stuen)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10Se mere