Ved cand.pæd., ph.d.-stipendiat Frederik Boris Hylstrup Olsen, AU og DPU og Københavns Professionshøjskole
Vi lever i en tid med global opvarmning, enorm ulighed og nedbrydning af demokratiet. Globaliseringen og kapitalismens bagside viser sig som en serie af kriser, hvis katastrofiske implikationer lader til at være mere præsente end nogensinde. Siden Karl Marx’ kritik af den politiske økonomi har en generel kapitalismekritik forsøgt at påvise, hvordan realiseringen af liberale idéer om politik og økonomi nødvendigvis fører til et uretfærdigt samfund, præget af tingsliggørelse, fremmedgørelse og udbytning af mennesker og natur.
Kapitalismekritikken er blevet ført videre af bølgen af nymarxistisk teori, der opstod i starten af det 20. århundrede under navnet betegnelsen Frankfurterskolen, med tænkere som Theodor W. Adorno og Max Horkheimer, til Frankfurterskolens aktuelle 4. generation, der tæller navne som Hartmut Rosa og Rahel Jaeggi. I dag vidner vi et væld af kapitalismekritiske stemmer, som på et teoretisk og filosofisk plan vender samtidens politiske forhold og tidens presserende emner.
Hvem er disse aktuelle kritikere af det bestående kapitalistiske og neoliberale samfund? Og hvordan bidrager de til tidsånden og samfundsdebatten?
1. Frankfurterskolens 4. generation
Hvordan står det til med arven efter Marx og Frankfurterskolen i dag? En gennemgang af den kritiske teoris opkomst og de samtidige stemmer, der i dag fører Frankfurterskolens teoretiske tradition videre, bl.a. Hartmut Rosa og Rahel Jaeggi.
2. Den slovenske skole
Den slovenske skole er en samlebetegnelse, der dækker over en række slovenske tænkere, der med afsæt i psykoanalysen, den tyske idealisme og den marxistiske tanketradition bedriver samtidsrettet kritik af de kapitalistiske strukturer. Tænkere som Slavoj Žižek, Mladen Dolar og Alenka Zupančič behandles.
3. Økokritik
De samfundsproblematikker, som den teoretiske kapitalismekritik historisk har behandlet (dominansrelationer, kampe og ønsker om et bedre liv) er særligt blevet eskaleret med den øgede klima- og miljøkrise. Hvordan har kapitalismekritiske stemmer historisk og aktuelt forholdt sig til menneskets forhold til naturen?
4. Feministisk kritik, instagramaktivisme og den offentlige debat
Kritiske opråb om kvinders undertrykkelse, om partriarkatet som samfundsstruktur, om kvinder som underskudsforretning osv. vinder stadig indpas i den offentlige debat. Kapitalismekritik er tæt indvævet med feminisme. Derudover breder kritikken sig fra støvede bøger ud til sociale platforme og i den offentlige debat. Vi kigger på tendenserne.
Frederik Boris Hylstrup Olsen, cand.pæd. i pædagogisk antropologi. ph.d.-studerende i uddannelsesvidenskab på DPU, Aarhus Universitet og Københavns Professionshøjskole.

Holdinfo
Hold: 1117
Startdato: onsdag d. 22. oktober 2025
Slutdato: onsdag d. 12. november 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 4 onsdage
Alle undervisningsgange
onsdag d. 22. oktober 2025 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 29. oktober 2025 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 5. november 2025 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 12. november 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Lokale: Svend (opgang L, st.)
Tilmelding fra 2/6 kl. 10