- Forside >
- Program >
- Sundhed og psykologi >
- Sundhed >
- 1435
Forelæsning og filmvisning: Det mangfoldige mandeliv
Ved forskningsleder, psykolog, cand.psych. Svend Aage Madsen, Rigshospitalet og Forum for Mænds Sundhed
Overalt kan man støde på diskussioner om mænd, maskulinitet og faderskab. De kedelige kendsgerninger er, at mænd i snit lever kortere end kvinder, har større problemer med at komme gennem uddannelsessystemet, ofte er uden nære relationer, og deres dialog med lægen er vanskelig. Samtidig fylder mænd i de triste statistikker over selvmord, misbrug og tidlig død. I den indledende forelæsning tegner Svend Aage Madsen, psykolog og førende mandeforsker, et portræt af det mangfoldige mandeliv og skitserer en vej frem, der kan give flere gode, lange og sunde mandeliv.
Efter forelæsningen ser vi den Emmy-vindende filminstruktør Chris Wilchas film Flipside, hvor Wilcha vender tilbage til sin ungdoms pladebutik, Flipside Records i New Jersey, hvor han arbejdede som teenager. Butikken, der engang var et levende centrum for musikentusiaster, står nu over for at lukke i takt med den digitale tidsalders fremmarch. Gennem forsøget på at dokumentere og måske genoplive butikken bliver filmen en personlig rejse ind i Wilchas eget liv og hans mange uafsluttede kreative projekter.
Flipside er både et nostalgisk tilbageblik og en rørende udforskning af, hvordan man som mand håndterer at være midtvejs i livet, hvor fortidens valg og drømme begynder at veje tungere, og af, hvordan man kan holde liv i håbet om stadig at gøre noget meningsfuldt.
Program
10.00-11.45: Forelæsning v/Svend Aage Madsen inkl. kort pause
11.45-12.15: Pause inkl. sandwich og kildevand
12.15: Visning af Flipside – pladebutikken som ikke ville dø (2025)
Prisen inkluderer sandwich, vand og biografbillet.
Holdinfo
Hold: 1435
Startdato: fredag d. 6. marts 2026
Slutdato: fredag d. 6. marts 2026
Tidspunkt: Kl. 10:00 - 13:55
Varighed: 1 fredag, 10.00-11.45 forelæsning, 11.45-12.15 sandwich, 12.15-13.50 filmvisning
Alle undervisningsgange
fredag d. 6. marts 2026 Kl. 10:00 - 13:55
Sted: Gentofte Kino, Gentoftegade 39, 2820 Gentofte Lokale: Salen
Tilmelding åbner 1/12 kl. 10 online