Ved postdoc, ph.d. Cæcilie Varslev-Pedersen, University of Southampton

Mange kender Hannah Arendt som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige politiske tænkere. Mindre kendt er det, hvor dybt hendes jødiske erfaringer, refleksioner og aktivisme prægede hendes filosofi. Arendt voksede op i en sekulær jødisk familie i Tyskland, men tog i 1920’erne og 30’erne sin jødiske identitet på sig i takt med den stigende antisemitisme. Hendes erfaring som flygtning og politisk hjemløs kom til at forme hendes tænkning i afgørende grad.

Vi undersøger, hvordan Arendts refleksioner over jødisk identitet, diaspora og zionisme hænger sammen med nogle af hendes mest centrale begreber. Vi ser blandt andet på figuren ”pariaen” – outsideren, der netop ved at stå udenfor kan se samfundet særligt klart – og på Arendts tanker om verdensløshed i moderniteten, og vi stiller skarpt på hendes komplekse forhold til zionismen og kritiske refleksioner over oprettelsen af staten Israel.

Hannah Arendts jødiske tænkning