Ved cand.mag. Palle Andkjær Olsen
Arvo Pärt (f. 1935) begyndte sin karriere i det dengang sovjetisk dominerede Estland, men uden succes. Først efter 1980 – med de første opførelser og indspilninger af hans værker i Vesten – kom omslaget, og hans musik har nu opnået en udbredelse, som er næsten uhørt for en nulevende komponist. Måske fordi den synes at give tilhøreren en mulighed for at finde tilbage til roen og stilheden i en ellers hektisk og omskiftelig verden.
Hans musik er på den ene side båret af enkle konstruktive idéer, der både styrer dens materiale og udvikling, og på den anden side rummer den en stærk ekspressiv kraft og en fordybelse i selve klangen. Begge aspekter synes tilsammen at give musikken en stærk spirituel dimension, som understøttes af Pärts erklærede religiøsitet og religiøse tekster.
Hovedvægten vil blive lagt på nogle af de værker, der grundlagde hans karriere i Vesten, men i løbet af dagen vil vi også inddrage enkelte tidlige og sene værker.
Holdinfo
Hold: 1622
Startdato: lørdag d. 2. maj 2026
Slutdato: lørdag d. 2. maj 2026
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:15
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 2. maj 2026 Kl. 10:15 - 14:15
Sted: Københavns Folkeuniversitet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet (2. sal)
Tilmelding åbner 1/12 kl. 10 online