Black metal som mørk tænkning Mellem romantik, mystik og modkultur

Ved postdoc Markus Floris Christensen, Europa-Universität Flensburg

Rummer black metal-musikken sin egen tænkning? Er den indbegrebet af forkælet kulturel indadskuen, eller vidner den om en autentisk længsel efter mening i en åndsforladt og affortryllet verden?

Denne forelæsning tager afsæt i den anden bølge af black metal, som opstod i starten af 1990’erne i Norge. Den sorte og uforsonlige lyd blev til midt i olievelstandens skygge og repræsenterede, som trommeslageren Fenriz fra Darkthrone har formuleret det, den ”velstående og forpinte kunst, der kom fra udmattelsen ved det nemme liv”. Med denne paradoksale kontekst som baggrund undersøger vi black metal som kulturelt fikspunkt, historisk produkt og socialt symptom – og som genoplivning af en æstetisk tradition, der går langt dybere end moderne subkultur.

Black metal bygger nemlig på romantiske tankegange, som både danner omdrejningspunkt for teksternes centrale begivenheder og ramme for numrenes soniske subversivitet. Genren består grundlæggende i en genopdagelse af natten og af menneskets mørke sider – af den dæmoniske understrøm i Nordens skove, fjelde og elve. I forelæsningen spores genrens nat- og dødsorientering endnu længere tilbage i åndshistorien i en undersøgelse af, hvordan man skal begribe, hvad mørkedyrkelsen i black metal – på et underbevidst, måske fortrængt teologisk plan – egentlig udgår fra.