- Forside >
- Program >
- Film, musik og teater >
- 1608
Film, musik og teater
Revolutionens sangstemmer: Fra Marseillaisen til Røde Mor
Ved lektor, ph.d. Bertel Nygaard, AU
”Op i lygtepælen med aristokraterne”, sang franske revolutionære i 1790’erne. ”Kammerater – byg barrikaden! Er I til kampen klar”, gjaldede danske ungkommunister 140 år senere. Den franske revolution i 1789 satte ikke blot den sociale revolution på de moderne samfunds dagsorden. Den bragte også nye røster frem, som lagde kimen til en ny revolutionær sangskat. Stemmerne var hæse og kom fra de hidtil underkuede grupper: fra det jævne folk, fra arbejderne og efterhånden også fra kvinderne, ungdommen, ikke-vestlige folkeslag, seksuelle minoriteter og mange andre.
I den revolutionære sangskat kan vi høre den moderne verdens forandringer, uretfærdigheder, håb og skuffelser. Revolutionshistoriker Bertel Nygaard fra Aarhus Universitet finder guitaren og sangene frem, for at tegne konturerne af, hvad revolutioner er, hvordan de har forandret sig og hvad de kan blive til. Her bliver både plads til revolutionære evergreens med syng-med-kvaliteter og rebelske rariteter fra de gamle sangbøgers støvede dyb.
Holdinfo
Hold: 1608
Startdato: lørdag d. 5. oktober 2024
Slutdato: lørdag d. 5. oktober 2024
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:00
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 5. oktober 2024 Kl. 12:15 - 16:00
Sted: Københavns Folkeuniversitet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. Lokale: Auditoriet (2. sal)
Lukket for tilmeldingSe også:
- Hold 1609 - David Bowie: Forvandlingens mester
- Hold 1610 - I'm Still Standing: Elton John, Billy Joel og Patti Smith
- Hold 1615 - Jazzens glansperiode
- Hold 1611 - Skandinavisk folkemusik
- Hold 1001 - Fra revolution til genforening - Grundmodul 2 i danmarkshistorie
- Hold 1028 - Fra de store revolutioner til globalisering og populistisk ny-nationalisme - Grundmodul 2 i verdenshistorie