Demokrati og humanisme: Den danske debat i tiden omkring 2. Verdenskrig - og hvad vi kan lære af den

Ved lektor, dr.phil. Esther Oluffa Pedersen, RUC

I 1930’erne stod demokratiet som styreform i et stormvejr, presset fra fascismen i Italien, nazismen i Tyskland og kommunismen i Sovjetunionen. Tvivlen om demokratiets fordele påvirkede også synet på humanismen som grundlæggende værdi. Efter 2. Verdenskrig var bøtten vendt – alle var pludselig demokrater, mens humanisme forblev et tvetydigt ideal.

Over tre forelæsninger optegnes de danske diskussioner om demokrati og humanisme i tiden fra 1930’erne og frem til 1950’erne. Vi stifter således bekendtskab med en lang række betydningsfulde danske debattører fra PH over Hartvig Frisch, Hal Koch, Alf Ross, K. E. Løgstrup og Vilhelm Krarup til Inger Merete Nordentoft.

Men forelæsningerne bruger også debatten om demokrati og humanisme som et konkret eksempel på, hvordan ’kulturrum’ opstår og udvikler sig. Vi skal altså analysere, hvordan en debattørs udsagn fremkaldte svar, modsvar og genklang, der tilsammen udgjorde dét kulturrum, som samtidens danskere orienterede sig i. Og vi skal se på, hvordan kulturrummene forandrede sig i takt med de globale historiske begivenheder.