Hannah Arendts Menneskets vilkår

Ved ekstern lektor, ph.d. Kasper Lysemose, KU

Menneskets vilkår (1958) af Hannah Arendt er et af de mest fascinerende bidrag til forståelsen af mennesket i det 20. århundredes tænkning. Mennesket beskrives her ud fra tre aktivitetsformer: arbejde, fremstilling og handling (’vita activa’).

Ligesom sin lærer, Martin Heidegger, lånte Arendt en del fra Aristoteles. Men i modsætning til Heidegger, der betonede, at menneskets evne til at beslutte var betinget af dets forhold til døden, fremhævede Arendt menneskets evne til at begynde. Denne evne afhang, ifølge hende, af forholdet til fødslen. Mennesket er selv en begyndelse og kan, gennem sit forhold til sin begyndelse, begynde på noget nyt. Med dén grundidé genfortolkede Arendt Aristoteles’ gamle bestemmelse af mennesket som ‘det politiske dyr’. Samtidig mente hun, at dette ‘politiske dyr’ var ved at uddø. Mennesket var ved at forvandle sig til ‘det arbejdende dyr’, og politik var ved at forvandle sig fra en samtale om det gode liv til en forvaltning af det blotte liv. Forelæsningsrækken afsluttes derfor med et udblik til Arendts undersøgelse af det liv, ånden fører i tænkningen (’vita contemplativa’). For findes der måske i tænkningen en magt, der kan åbne nye fællesskaber for det gamle ‘politiske dyr’?

Det er ikke en forudsætning, men en mulighed at læse med i Menneskets vilkår undervejs. Gyldendals udgave fra 2005 anbefales. 

1. Introduktion til Hannah Arendt og Menneskets vilkår

2. ’Vita activa’ og ’vita contemplativa’

3. Arbejde og fremstilling

4. Fremstilling og handling

5. Handling og tænkning