Konstruktionen af det moderne Brug og misbrug af det antikke Grækenland i moderne filosofi

Ved postdoc, ph.d. Cæcilie Varslev-Pedersen, University of Southampton og studielektor, ph.d. Emil Skaarup, KU

Moderne filosofi har altid brugt den antikke græske verden til at definere sig selv, som reference, kontrast og ideal. Det græske samfund er blevet brugt som inspirationskilde og den athenske bystat er fremhævet som en ædel, organisk og harmonisk helhed. Ikke mindst har antikkens Athen opnået særstatus som arnestedet for demokratiet, for etikken som disciplin og for kunstformerne tragedie og komedie.

På den anden side er Antikken blevet brugt som et modbillede til en fortælling om den moderne verden som en højerestående, mere rationel og mindre naiv tidsalder.

I denne forelæsningsrække undersøger vi brugen og misbrugen af antikken i det 19. og 20. århundredes filosofi og sammenligner denne brug med en nutidig historisk-kritisk forståelse af det antikke Grækenland. Vi spørger, hvad vi kan lære om os selv og vores egen tid ved at kigge grundigere på vores brug af historien.

1. "Den skønne græske polis": Den antikke græske verden hos Schiller, Hegel og Kierkegaard (CVP)

2. Platon, Aristoteles og de almindelige grækere - hvad siger faghistorikeren? (ES)

3. Den græske tragedie hos Hegel, Nietzsche og Arendt (CVP)

4. De tre store tragediedigtere Aischylos, Sofokles og Euripides på deres egne præmisser og Aristoteles' teori om den græske tragedie (ES)