Kriser og utopier: Bloch, Brecht, Benjamin i Berlin 1923

Ved ph.d.-stipendiat Troels Thorborg Andersen, Freie Universität Berlin

Berlin 1923: Weimar Republikken er fire år gammel og i dyb krise og hyperinflationen hærger alt imens det buldrer afsted i Berlins berygtede natteliv.

I dette morads af krise, konflikt og eufori møder tre af det 20. århundredes vigtigste tyske tænkere hinanden i Berlin og udformer hver deres teori om det gode liv og vejen derhen. Bertolt Brecht møder Ernst Bloch på en kneipe for fattige kunstnere, Bloch genforenes med exilkammeraten Walter Benjamin, men må konstatere, at deres tanker har bevæget sig i forskellige retninger.

Store kriser avler store tanker og 1923 er således året, hvor Brecht får premiere på sine første skandaleombruste teaterstykker og nærmer sig sin teori om ”det episke teater”. Det er også året, hvor Bloch udgiver en omskrevet udgave af sit første hovedværk Geist der Utopie og dermed udformer sin filosofi om menneskets utopiske væren. Og så er 1923 året, hvor Benjamin fremlægger teorien om, at en litteraturoversætter kan formidle mellemmenneskelig forståelse på tværs af alle verdens sprog.