Antikken

Rom, fra mursten til marmor

Ved mag.art. Ulla Rald, cand.mag. Hanni Hartmann Hansen og cand.mag. Liv Carøe

"Jeg modtog en by i mursten, men efterlod den i marmor", skal Augustus have sagt ifølge forfatteren Sueton.

Allerede i Senrepublikken, i godt og vel et århundrede inden Augustus’ tid, var Rom dog ved for alvor at blive til en storby.

Adskillige erobringer udvidede imperiet, og især mødet med den græske kultur gjorde stort indtryk og medførte at officielt byggeri i Rom ændrede udseende. Tidligere havde materialer som tuf og brændt ler været anvendt. De passede godt til republikkens ideer om mådehold og nøjsomhed. Men i 147 f.kr. blev to templer, som noget helt nyt, opført i græsk marmor med en rytterstatue i bronze af Alexander den Store foran. Dette blev et vendepunkt for, hvordan senere magthavere ønskede at anvende byggeri og materialer som udtryk for magt og status.

Denne forelæsningsrække sætter fokus på, hvordan og hvorfor Rom blev en by i marmor og hvordan dette skifte afspejler en større ændring i Roms karakter og selvforståelse.