Kurv
0
Historie

Danmark sét i forbifarten - hvordan toget, cyklen og bilen skabte det moderne Danmark

Ved professor, mag.art. Martin Zerlang, KU

Der blev fløjtet til afgang for det moderne Danmark, da det første tog rullede ud fra København i 1847. En snes år senere banede de første, modige cyklister vejen for en ny fase i udviklingen. Og endnu en snes år senere tøffede de første automobiler frem mod det 20. århundrede, hvor trafikken ganske omskabte verden i sit billede.

Det er dette billede, der er emnet for tre forelæsninger om Danmark set fra hhv. en togkupé, en cykel, en bilrude. På sin første togtur så H.C. Andersen Gud ”ansigt til ansigt”, og i hans følge har stribevis af forfattere, kunstnere, filmmagere dyrket toget som oplevelsesmaskine. For Karen Blixen var cyklen et redskab for kvindens frigørelse, og for Johannes V. Jensen var København byen, hvor kvinder cykler. Med sin interesse for mekanik var Storm P. en af de første, der satte sig ind i en bil, men senere kom også – som skildret af Lise Nørgaard - ”mor bag rattet”.

Med de nye transportmidler kom der fart over fremskridtet, og forelæsningerne vil skitsere, hvordan de har formet moderne kultur og kunst.

Forelæsningsrækken er baseret på bøgerne Danmark set gennem et cykelhjul (2018), Danmark set gennem en bilrude (2021) og Danmark set fra en togkupé (2023), alle fra Gads Forlag.

Danmark sét i forbifarten - hvordan toget, cyklen og bilen skabte det moderne Danmark
Storm P i sin elskede Ford. Foto: STORM, Frederiksbergmuseerne

Holdinfo

Hold: 1034

Startdato: mandag d. 29. april 2024

Slutdato: mandag d. 13. maj 2024

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 3 mandage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 29. april 2024 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
mandag d. 6. maj 2024 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
mandag d. 13. maj 2024 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Søndre Campus - Islands Brygge St. (Metro) Karen Blixens Plads 8, 2300 Kbh. S Lokale: 15A.2.13 (bygning 15, 2. sal)

Pris: Kr. 420,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.