Ved lektor, ph.d. Kim Esmark, Roskilde Universitet
Danmark har langt fra altid hængt sammen. I 1100-tallet splittedes riget igen og igen af fejder mellem rivaliserende medlemmer af kongefamilien og de politiske netværk af stormænd og kirkefolk, der stod bag dem.
Navne og begivenheder fra perioden har sat sig fast i historieskrivningen: Mordet på Knud Lavard i Haraldsted skov; slaget ved Fodevig; Sven, Knud og Valdemar; blodgildet i Roskilde… Men hvad handlede disse indre krige egentlig om? Hvem sloges og hvorfor? Hvilke mekanismer udløste konflikterne og hvordan blev fjendtlighederne inddæmmet igen? Hvordan fungerede krig, alliancedannelse, troskabsbrud og fredsmægling?
Ældre historieskrivning betonede gerne borgerkrigenes karakter af indre dansk opgør og så striden som motiveret af ideologiske uenigheder på vejen frem mod et mere centraliseret monarki. Nyere forskning har sat spørgsmål ved dette billede. Der er kommet mere fokus på krigenes grænseoverskridende forviklinger og på den politiske kamps forankring i stadigt skiftende alliancenetværk i rigets sociale elite. I denne forelæsningsrække dykker vi ned i nogle af de temaer, den nyere forskning i 1100-tallets magtkampe og tronfølgestrid har arbejdet med.
1. 1100-tallets borgerkrige: Velkendte kilder og begivenheder, nye spørgsmål og tilgange
2. Hvem tilhører Danmark? Aktører og drivkræfter bag krigsudbruddet i 1131
3. Kongernes bagmænd: Stormandsnetværk, ægteskabsalliancer, politiske venskaber på tværs af landegrænser og strategiske sideskift
4. Den permanente krise: Spænding og konflikt som dynamisk normaltilstand?
Holdinfo
Hold: 1002
Startdato: onsdag d. 6. november 2024
Slutdato: onsdag d. 27. november 2024
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 4 onsdage
Alle undervisningsgange
onsdag d. 6. november 2024 Kl. 16:15 - 18:00
onsdag d. 13. november 2024 Kl. 16:15 - 18:00
onsdag d. 20. november 2024 Kl. 16:15 - 18:00
onsdag d. 27. november 2024 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Københavns Professionshøjskole, Nyelandsvej 27, 2000 Frederiksberg Lokale: Auditorium BO12, stuen - Indg. v. kantinen
Pris: Kr. 560,-