Kurv
0
Historie

En arkæologisk rejse gennem 4.500 år i Grønland - fra de første mennesker til kolonitiden

Ved forskningsprofessor, dr. phil. Bjarne Grønnow, Nationalmuseet

Hvorfra og hvornår kom de første Inuit og deres forfædre til Grønland, og hvordan blev det enorme land bosat af de forskellige fangstkulturer igennem de sidste fire årtusinder? Hvordan påvirkede store klima- og miljøændringer og møderne med andre kulturer de indfødte samfund i Grønland? Det er nogle af de spørgsmål som aktuel arkæologisk forskning kaster nyt lys over.

I denne forelæsningsrække kigger vi forskerne over skulderen og hører om, hvordan arkæologernes feltarbejde i Arktis foregår, om samarbejdet mellem nationalmuseerne i Danmark og Grønland og om forskningen på tværs af arkæologi og naturvidenskab.

En permafrossen, 4.500 år gammel boplads fra Saqqaq-kulturen i Disko Bugt åbner et vindue til en livsverden, som ellers har væres skjult. I bopladsens frosne ’køkkenmødding’ er Saqqaq-folkets redskaber, måltidsrester og råmaterialer fuldstændigt bevarede.

De nuværende grønlænderes direkte forfædre indvandrede i 1200-tallet. Forelæsningerne beretter om, hvordan inuit kom til landet og hvordan menneskene spredte sig ud fra Thule-området. Møderne med Nordboerne tegner sig også i fundene.

Vi runder af med et indblik i det seneste projekt, ’Activating Arctic Heritage’, som museerne samarbejder om. De sidste 1000 års kultur- og miljø-historie i to nyligt udnævnte UNESCO Verdensarvs-områder i Syd- og Vestgrønland er i fokus. Der er meget nyt at berette om kontakterne i 16- og 1700-tallet mellem Inuit og europæiske hvalfangere og, ikke mindst, mødet med kolonister.

 

En arkæologisk rejse gennem 4.500 år i Grønland -  fra de første mennesker til kolonitiden
Oversigt fra drone over det område, hvor den danske konge i 1729 forsøgte at etablere sin anden koloni i Grønland, Nepisene (Nipisat), 500 kilometer nord for Hans Egedes Godthåb. I det grønne område i forgrunden findes spor efter et fort, hvorfra der skulle drives en profitabel hvalfangst og handel med grønlænderne. Kolonien blev dog en fiasko, og inuit etablerede snart derefter en stor boplads på stedet. (Foto: Bjarne Grønnow).

Holdinfo

Hold: 1016

Startdato: onsdag d. 10. april 2024

Slutdato: onsdag d. 24. april 2024

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 3 onsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
onsdag d. 10. april 2024 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
onsdag d. 17. april 2024 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
onsdag d. 24. april 2024 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Søndre Campus - Islands Brygge St. (Metro) Karen Blixens Plads 8, 2300 Kbh. S Lokale: 15A.2.13 (bygning 15, 2. sal)

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.