Ved arkæolog, ph.d. Søren A. Sørensen, Museum Nordsjælland
I sidste halvdel af 1800-tallet kom Roskilde fjord og især egnen omkring Frederikssund til at spille en betydelig rolle i erkendelsen af køkkenmøddingernes sande natur. Tidligere benævntes de “hævede havstokke” og blev anset for at være naturlige skalbanker afsat ved høj vandstand. Bi Lidt dyngen på Strandvej 20 i Frederikssund var en af disse køkkenmøddinger. Erkendelsen som menneskeskabte affaldsdynger fik store konsekvenser, og ordet “Kjøkkenmødding” blev verdenskendt, men samtidig startede en akademisk strid om hvem, der skulle have æren for erkendelsen, en strid der gik i arv til næste generation. Foredraget vil give en historisk oversigt med start i arkæologiens barndom, men også fortælle om arkæologiens nyeste landvindinger omkring udforskningen af køkkenmøddinger og stenalderen generelt med fokus på området omkring Roskilde fjord.
Holdinfo
Hold: 8800
Startdato: tirsdag d. 3. september 2024
Slutdato: tirsdag d. 3. september 2024
Tidspunkt: Kl. 19:30 - 21:30
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 3. september 2024 Kl. 19:30 - 21:30
Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Lokale: Salen