Grønland i 1000 år - Geografi, samfund og identitet

Ved seniorforsker, ph.d. Bent Nielsen, Arktisk Institut

Grønlands historie er lang, omskiftelig og dramatisk. Det er en historie om migration fra Nordamerika og ekspeditioner fra Skandinavien, om kultursammenstød og identitet, eventyrlyst, undertrykkelse og kampen for selvstændighed. Denne forelæsningsrække belyser en række af de mest betydningsfulde begivenheder, udviklinger og temaer for de seneste 1000 års historie og forsøger at give svar på, hvordan landet blev til det, som det er i dag.

1. Nordboer, inuit og hele Grønland. Nordboerne fra Skandinavien indvandrede i Sydgrønland i 1000-tallet, omtrent samtidig med Thule-kulturens indvandring i Nordvestgrønland. Nordboerne uddøde, men inuit forblev og bredte sig langs kysterne i hele Grønland. Men hvor i Grønland havde nordboerne boet? Det forblev et ubesvaret spørgsmål i mere end 150 år. Først i 1885 kunne Konebådsekspeditionen besvare spørgsmålet – og fik samtidig etableret den første kontakt til inuit i Østgrønland.

2. Kortlægning og samfundsmæssig udvikling. De mange ekspeditioner havde skridt for skridt kortlagt Grønland og med Danmark-Ekspeditionen i 1906-08 blev den sidste hvide plet på grønlandskortet udforsket og kortlagt. I samme periode havde den grønlandske befolkning gennemgået en administrativ udvikling fra dansk kolonistyre over forstanderskaber fra 1864 og kommuneråd fra 1908. Herfra var linjen lagt til hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.

3. Inuit og nære relationer til Canada, Alaska og Tjukotka. Efter kortlægningen fik grønlandsforskningen nyt fokus. Med Den Litterære Ekspedition i 1902-04 og 5. Thule-Ekspedition i 1921-24 kom befolkningen, inuit i centrum og blev selv engagerede i forskningen – herunder de nære relationer mellem grønlændere og befolkningerne langs polhavets kyster. Med etablering af Inuit Circumpolar Council i 1977 og Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) i 1981 har inuit-selvforståelse og inuit-sprog opnået en styrket position.