Kurv
0
Kulturhistorie

Bernina-forelæsning: Ludvig Mylius-Erichsen: Portræt af en myte

Ved kurator og formidlingsmedarbejder Janni Andreassen, Arktisk Institut

Ludvig Mylius-Erichsen huskes i dag mest for sin dramatiske død på Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland i 1907. Men han var så meget mere end ekspeditionsleder, bl.a. en fin og indfølende skildrer af livet i små samfund. Dette var netop formålet med hans første ekspedition til Vestgrønland, hvor han skabte forbindelsen mellem den lille inuit-befolkning i Thule og det øvrige Grønland. Mylius kom fra Vestjylland, hvor han havde skildret klitboen og hedeboens liv i medrivende noveller. Han blev journalist på Politiken og kom i de kulturradikale kredse omkring brødrene Brandes, bl.a. som en fast del af persongalleriet på Café Bernina.

Fra åbningen i 1881 og tre årtier frem, dannede Café Bernina på Vimmelskaftet 47 ramme om et af de mest betydningsfulde og kreative miljøer i dansk kulturhistorie. Med Georg Brandes som åndeligt midtpunkt mødtes forfattere, kunstnere og intellektuelle fra hele Skandinavien for at diskutere kunst, moral og politik over et glas Certosa-likør. 

Gennem en række forelæsninger i Berninas historiske lokaler, belyser vi nogle af de centrale kulturpersonligheder, som satte deres præg på den gryende modernitet. Forelæsningerne er blevet til i et samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Bernina-forelæsning: Ludvig Mylius-Erichsen: Portræt af en myte
Achton Friis: Ludvig Mylius Erichsen (1906-7)

Holdinfo

Hold: 1044

Startdato: mandag d. 22. april 2024

Slutdato: mandag d. 22. april 2024

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 1 mandag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 22. april 2024 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K Lokale: Bernina-salen, 1. sal

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.