Kurv
0
Kunst, arkitektur og design

Et besøg i 'den flydende verden'. Visuel kultur i japanske træsnit (A)

Ved lektor ph.d. Gunhild Borggreen, Københavns Universitet

De grafiske træsnit fra Japans historiske Edo-periode (1603-1868) er kendt som ukiyo-e, ’billede fra den flydende verden’. Billedernes motiver blev hentet fra bordeller og teatre i storbyernes forlystelseskvarterer, som dyrkede det flygtige og fornøjelige i et samfund, der var præget af mange restriktioner.

Billederne skildrer smukke kvinder i overdådige kimonoer og kabuki-skuespillere med fantastiske kostumer, og fungerede som den tids modeblade og idolbilleder. Op gennem 1800-tallet blev motivkredsen i træsnit udvidet til også at gælde landskaber, historiske emner, krigerportrætter og mange andre emner. I slutningen af 1800-tallet blev træsnit eksporteret til Europa, hvor mange vestlige kunstnere blev inspireret af denne fascinerende billedform.

Forelæsningen vil indlede med en præsentation af træsnit som et masseproduceret medium, der var vidt udbredt i alle samfundslag i Japan fra 1650 frem til begyndelsen af 1900-tallet. Vi benytter træsnit til at besøge ’den flydende verden’ og få indblik i bordelkvarterne i storbyerne Edo (nutidens Tokyo), Osaka og Kyoto, og i hverdagslivet for de kvinder, der arbejdede som prostituerede.

Vi ser på, hvordan træsnitgenren udviklede sig i den moderne tid og blandt andet blev anvendt som visuel propaganda i Japans to moderne krige, den kinesisk-japanske krig (1894-1895) og den russisk-japanske krig (1904-1905). Disse to temaer, kvindeportrætter og krigsbilleder, er fokus i Designmuseets udstilling I krig og kærlighed, som man kan besøge i forbindelse med foredraget. Gunhild Borggreen har været kurator på udstillingen og hun er desuden aktuel med bogen Begærets billeder: Visuel kultur i japanske træsnit (2024, Strandberg Publishing).

Et besøg i 'den flydende verden'. Visuel kultur i japanske træsnit (A)
Nakamura Shūkō (aktiv ca. 1894-1904), Japanske krigsskibes store sejr ved Haiyang (Kaiyōtō oki Nichikan daishō), 1894 foto: Designmuseum Danmark/Pernille Klemp

Holdinfo

Hold: 1841

Startdato: torsdag d. 22. august 2024

Slutdato: torsdag d. 22. august 2024

Tidspunkt: Kl. 10:15 - 12:00

Varighed: 1 torsdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
torsdag d. 22. august 2024 Kl. 10:15 - 12:00

Sted: Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 Kbh K Lokale: festsal

Pris: Kr. 300,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.